Rødovre Centrum 96
2610 Rødovre
36704080

Offentlige foredrag i naturvidenskab

Foredragsserien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' er arrangeret af Aarhus Universitet. Her beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab - i bred forstand.
Niveauet er højt og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

tirsdag 10. oktober

Foredrag: Acceleratorer - i fysik og kræftterapi


Å

    tirsdag 10. oktober

    2t 00min

    Foredrag: Acceleratorer - i fysik og kræftterapi

    19:00
    Å - Sal 3
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    Å
    Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

    Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

    Forskerne bruger acceleratorer som en slags supermikroskoper. Og jo større acceleratorer, jo mindre ting kan vi se. Under foredraget vil du fra scenen opleve små eksperimenter som illustrerer hvordan elektriske og magnetiske kræfter udnyttes i acceleratorer. Du vil ved selvsyn forstå hvorfor acceleratorer bliver så store.

    Det europæiske partikelforskningscenter, CERN, har ved Alperne bygget verdens største accelerator i en 27 km lang tunnel, 100 m under jorden. Her smadrer fysikerne protoner ind i hinanden ved meget stor energi og har derved fundet den såkaldte Higgs-partikel. Hvad lærer vi mon ved det? Og er der ting vi endnu ikke forstår i elementarpartiklernes verden?

    Fysikernes forskning med acceleratorer har også affødt praktiske anvendelser. Fx har de fleste af os et familiemedlem som er blevet behandlet med stråleterapi på et hospital. Færre ved at strålerne kommer fra acceleratorer. Hør om hvorfor disse strålekanoner i dag skyder med elektroner og om hvorfor stråler, der i stedet består af atomkerner, i nogle tilfælde kan give bedre stråleterapi. En sådan kæmpe 'proton-kanon' er under opbygning i Skejby ved Aarhus, og dens virkemåde og fordele vil blive beskrevet i foredraget.

    En helt anden praktisk anvendelse af acceleratorer, som forskerne arbejder med lige nu, er en ide til at få fat i større diamanter i diamantminer uden at skulle pulverisere enorme mængder klippeblokke.

    Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/44

    Forelæser: Foredrag ved centerleder, Søren Pape Møller, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

    Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Biografpremiere: Tirsdag 10. oktober
    Instruktion:
    Skuespillere:
    Spilletid: 02:00
    Censur:

    tirsdag 24. oktober

    Foredrag: Der puttes hvad, i vores mad?


    Å

      tirsdag 24. oktober

      2t 00min

      Foredrag: Der puttes hvad, i vores mad?

      19:00
      Å - Sal 3
      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
      Å
      Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

      Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

      I dag er mange af de fødevarer, vi køber, forarbejdet, og de indeholder ofte flere forskellige tilsætningsstoffer. Det ligger os nært at holde øje med de tilsætningsstoffer, som ikke er naturlige for kroppen, men hvad mange ikke ved er, at der tilsættes mineraler og vitaminer til en del gængse fødevarer – mineraler og vitaminer som allerede findes i tilstrækkelige mængder i en afbalanceret kost. Det er en udbredt opfattelse, at man ”ikke kan få for mange mineraler og vitaminer”, og at det derfor er harmløst at tilsætte disse til fødevarerne. I foredraget dykker vi ned i to eksempler, hvor forskningsresultater vækker bekymring mht. forarbejdede fødevarer: tilsætningen af fosfor og berigelsen med B-vitaminet folat.

      Fosfor er billigt at producere og meget anvendt som tilsætningsstof i forarbejdede føde- og drikkevarer. Det gør dem ”appetitlige” ved fx at påvirke struktur, saftighed, smag og farver. Fosfor som tilsætningsstof er let tilgængelig for kroppen, og nyere forskning tyder på, at mennesker i lande med vestlig livsstil risikerer at indtage fosfor i mængder, som rent faktisk forstyrrer kroppens fosfat-balance, og derved har en skadelig effekt.

      Du vil også høre om de problemer, det kan give at berige fødevarer med B-vitaminet folat. Det er kendt, at mangel på folat under graviditet kan medføre rygmarvsbrok hos fostre, og at dette kan afhjælpes ved, at kvinder spiser vitaminpiller med folat (folinsyre) før graviditeten. Denne risiko for rygmarvsbrok har medført, at man i mange lande, fx USA, har indført krav om, at visse fødevarer skal beriges med folinsyre – en lov som interesseorganisationer også forsøger at indføre i Europa. Der er dog bekymring for, at et forhøjet indtag af folinsyre kan bidrage til øget vækst af små kræftknuder.

      Hør om de nyeste forskningsresultater – herunder hvordan forskere bruger musemodeller i et forsøg på at klarlægge effekterne af fosfat-ubalance og folinsyreberiget kost.

      Læs mere på Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/46

      Forelæser: Foredrag ved lektor i molekylær cellebiologi Pia Møller Martensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og lektor i molekylær cellebiologi Lene Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

      Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
      Biografpremiere: Tirsdag 24. oktober
      Instruktion:
      Skuespillere:
      Spilletid: 02:00
      Censur:

      tirsdag 31. oktober

      Foredrag: Hvorfor mennesket erobrede kloden


      Å

        tirsdag 31. oktober

        2t 00min

        Foredrag: Hvorfor mennesket erobrede kloden

        19:00
        Å - Sal 3
        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
        Å
        Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

        Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

        Før pausen: Betydningen af vores indre neandertaler.

        For 100.000 år siden regerede neandertalerne og deres fjerne slægtning, denisovanerne, over Europa og Asien, mens det moderne menneske befandt sig i Syd- og Østafrika. Først senere begyndte det moderne menneske at vandre ud af Afrika for langsomt at kolonisere først Asien og dernæst Europa. Dette førte til en masse møder med neandertalere og denisovanere for mellem 20.000 og 60.000 år siden. Herefter uddøde begge arter. Vi vil gerne vide hvorfor de forsvandt og hvorfor vi – det moderne menneske – vandt kampen?

        Vi har fundet en del af deres knogler. Fra dem kan vi med stor præcision bestemme sammensætningen af deres DNA og lære meget mere om disse menneskearter – hvordan de så ud og også lidt om hvordan de var. Specifikt kan vi se at de efterlod sig blivende spor i det moderne menneskes DNA da det ikke var usædvanligt med børn af blandede ægteskaber. Denne arv fra neandertalerne har både haft en positiv og en negativ betydning for vores egen overlevelse og er et rigtig godt eksempel på at evolutionen til en hver tid gør brug af de forhåndenværende søms princip. Foredraget kommer ind på, hvordan vores opfattelse af neandertalerne har ændret sig, hvorfor de uddøde og hvad de gav os.

        Efter pausen: Samarbejde – hvordan løser vi dette evolutionære paradoks?

        Samarbejde findes allevegne i dyreriget, ikke mindst blandt mennesker hvor det anses for en vigtig faktor i menneskets succes. Imidlertid er samarbejde i et evolutionært perspektiv lidt af et paradoks da alle dyr per definition er selviske og derfor ikke deltager i samarbejde medmindre de selv har fordel af det. Hvordan opstår så et samfund hvor man tilsyneladende yder hjælp og samarbejde til andre individer uden umiddelbart selv at drage fordel af det?

        En af de mest avancerede former for samarbejde ses hos de sociale insekter. Her afstår nogle individer fra at reproducere sig selv. I stedet bruger de deres ressourcer eller yngelpleje på et andet individ i gruppen. Denne altruisme var et paradoks for Darwin fordi naturlig selektion per definition virker på de individer der har den højeste reproduktion. Hvordan kan evolutionen så frembringe sterile hjælpere?

        Foredraget kommer ind på forskellige former for samarbejde og på hvilke evolutionære forklaringer vi har på samarbejde som en bæredygtig livsform. 

        Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/45

        Forelæser: Foredrag ved professor i bioinformatik, Mikkel Heide Schierup, Institut for Bioscience og Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet og professor i evolution, Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

        Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
        Biografpremiere: Tirsdag 31. oktober
        Instruktion:
        Skuespillere:
        Spilletid: 02:00
        Censur:

        tirsdag 7. november

        Foredrag: Sære sanser


        Å

          tirsdag 7. november

          2t 00min

          Foredrag: Sære sanser

          19:00
          Å - Sal 3
          VÆLG SPILLETIDSPUNKT
          Å
          Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

          Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

          Vi lever i en illusion; en illusion skabt af at vi sammenholder input fra vores sanser med medfødte og tillærte genkendelsesmønstre lagret i vores hjerner. Det betyder at den opfattede virkelighed fuldstændigt er defineret af de sanser et dyr er udstyret med og dets hukommelse og at dyr og mennesker med forskellige sanser derfor har meget forskellige verdensopfattelser: vores virkelighed er hvad vi sanser.

          Dette foredrag vil kaste lys over hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter ved hjælp af et stærkt begrænset sanseapparat, og hvor travlt vores hjerne har med at presse sanseindtryk ind i mønstre den kender. Du vil også høre om de sære sanser; de sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen: slangers varmesyn, fugles magnetsans, flagermus’ biosonar og hajers evne til at føle elektromagnetiske felter. Til sidst i foredraget vender vi blikket tilbage mod os selv: har vi sjette sanser?   

          Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/43

          Forelæser: Foredrag ved professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.

          Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
          Biografpremiere: Tirsdag 7. november
          Instruktion:
          Skuespillere:
          Spilletid: 02:00
          Censur:

          tirsdag 14. november

          Foredrag: Inspiration fra naturen


          Å

            tirsdag 14. november

            2t 00min

            Foredrag: Inspiration fra naturen

            19:00
            Å - Sal 3
            VÆLG SPILLETIDSPUNKT
            Å
            Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

            Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

            Dyr, planter og bakterier har løst masser af deres egne problemer gennem evolutionen. Når vi lader os inspirere af naturens måde at løse problemer på kaldes det biomimik. Tænk på planten burre, der fæstner sig i dyrs pels for at sprede plantens frø. Burrer ledte til et af de første eksempler på såkaldt biomimik – nemlig burrebånd, velcro, som nu har fundet vid udbredelse.

            Ud over denne direkte kopiering af et biologisk design, opnår vi gennem vores forståelse af biologiske principper inspiration til at tænke på nye måder inden for fx arkitektur, materialevidenskab, kemi, nanoteknologi og medicin.

            Gennem en række eksempler fra biologiens verden vil du høre om hvordan forskere inspireres af naturens opfindelser til at tænke på nye måder og finde nye materialer og teknologier.

            Du vil fx høre om hvordan dybhavssvampes skeletter af glas illustrerer arkitektoniske designprincipper. Et andet eksempel er planten kandebærer som har udviklet en kandeformet skål der under den rette luftfugtighed kan blive så glat at myrer og andre smådyr glider ned i kanden hvor de bliver spist. Dette har givet inspiration til at udvikle en helt ny klasse af materialer hvis egenskaber kan ændres så de bliver spejlglatte.

            Hør også hvordan nøgne ørkenrotter, der lever i underjordiske huler i Afrika, har givet ny inspiration til at forstå sammenhængen mellem kræft og aldring, og hør hvordan slangegift har haft betydning for behandling af mennesker med forhøjet blodtryk, og se eksempler på dyr der kan gendanne arme og ben efter amputationer. I danske farvande har forskerne fundet inspiration fra blåmuslingers evne til at holde sig fast i det bølgeombruste kystmiljø. Muslingerne bruger en lim, der gør det muligt for dem at sætte sig fast på alverdens overflader, sågar på teflon som ellers er kendt for at være ’non-stick’. Blåmuslingens lim-kemi giver nu inspiration til nye materialer, der forhåbentligt kan bruges i stedet for fx tråd ved kirurgi.

            Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/47

            Forelæser: Foredrag ved Foredrag ved professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og lektor i kemi Henrik Birkedal, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.

            Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
            Biografpremiere: Tirsdag 14. november
            Instruktion:
            Skuespillere:
            Spilletid: 02:00
            Censur:

            tirsdag 21. november

            Foredrag: Big Bang og det usynlige univers


            Å

              tirsdag 21. november

              2t 00min

              Foredrag: Big Bang og det usynlige univers

              19:00
              Å - Sal 3
              VÆLG SPILLETIDSPUNKT
              Å
              Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

              Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

              Vi ved at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er at vores univers er fyldt med mørk energi.

              Vi ved også at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof – en eksotisk type stof der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet og vi og livet ville ikke eksistere. På nuværende tidspunkt ved vi at det mørke stof og den mørke energi udgør 95 % af alt der er i universet – men vi ved ikke hvad det faktisk er!

              I foredraget opdateres du om den nyeste forskning i kosmologi. Og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på hvad det usynlige univers egentlig består af.

              Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/40

              Forelæser: Foredrag ved professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

              Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
              Biografpremiere: Tirsdag 21. november
              Instruktion:
              Skuespillere:
              Spilletid: 02:00
              Censur:

              tirsdag 28. november

              Foredrag: Spejlbilleder og molekyler


              Å

                tirsdag 28. november

                2t 00min

                Foredrag: Spejlbilleder og molekyler

                19:00
                Å - Sal 3
                VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                Å
                Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

                Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

                Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os – livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.

                Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbilledemolekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i receptoren for, og som vi derfor sanser som duften af, jordbær, en spejlbillede-version – og det molekyle sanser vi som duften af basilikum.

                For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.

                Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhusforskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder.

                Du vil også høre om hvordan spejlbilledemolekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.

                Læs mere på https://ofn.au.dk/foredrag/48´

                Forelæser: Foredrag ved professor i kemi Karl Anker Jørgensen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.

                Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
                Biografpremiere: Tirsdag 28. november
                Instruktion:
                Skuespillere:
                Spilletid: 02:00
                Censur: